Træningslokationer

Hold Hund holder primært til på 3 træningslokationer. Det er disse, du kan book enetimer til, og hvor langt de fleste træninghold afholdes.

Odense C - Christiansgade

Denne træningslokation indeholder unikke muligheder for at træne ens hund i at kunne begå sig i mange forskellige typer af miljøer og stadig have fokus på ejer.

Her vil du kunne gå til hvalpetræning (Hvalpe Niveau 1 & 2), Familiehunde, Ro & Sevkontrol, samt det meget populære byhundetræning, hvor vi bevæger os ind i byen og træner med alt, hvad et indebærer af spændende muligheder.

Når vi træner inde i Odense C, er det på det grønne område mellem legepladsen og parkeringpladsen på Christiansgade.

Hvis du zoomer ind på kortet eller søger på “Hold Hund” på Google Maps, kan du se den præcise lokation.

Parkering:
Der er 1 times fri parkering på selve Christiansgade i de afmærkede båse. Alternativt kan der parkeres på parkeringspladsen – mod betaling i hverdagen og gratis i weekenden.

Odense SV – Skovsøen

På denne træningslokation er der godt med plads, og derved god mulighed for mange forskellige former for hundetræning.

Her vil du udover hvalpeholdene og holdet Familiehunden kunne finde hold indenfor eksempelvis DogParkour og passagetræning Lige netop passsagetræning afholder jeg kun her, da vi har brug for meget plads til at lære hundene at kunne passere hinanden uden problemer.
Den gode mængde plads gør også trænigslokationen ideel til at afholde adfærdstimer.

Når vi træner inde ved Skovsøen, er det på Engen i Fruens Bøge.

Træningen er på modsatte side vejen fra ishuset, hvor vi kan være uden at blive presset af menneskemængder om sommeren.
Vi mødes, hvor den røde cirkel er placeret.

Parkering:
Parkering kan ske langs Skovalleen eller på Skovalleen parkeringsplads på samme side som Engen i Fruens Bøge.

Odense SØ - Blangstedgårdsvej

Med rigtig god plads og uden ret mange forstyrrelser er denne træningslokation ideel til bl.a. adfærdsstimer, indkald og frivillig håndtering.

Det er primært tematræning og enetimer/adfærdstimer jeg afholder på denne lokation, så den er ikke så anvendt som mine andre træningslokationer.

Når vi træner på Blangstedgårdsvej, er det på adressen:

Blangstedgårdsvej 4-6
5220 Odense SØ

Vi mødes på det grønne område bag ved Social- og Sundhedskolen Fyn. For at komme derhen, skal du dreje ned af vejen mellem Blangstedgårdsvej 4 og 6/8, så skolen er på din venstre hånd og herefter følge vejen rundt forbi den første parkeringsplads. Træningsområdet kommer inde på din højre hånd.

Parkering:
Der er en stor parkeringsplads lige op til træningsstedet med fri parkering.